Mentornetværk Middelfart
 
·         Mentornetværk Middelfart
·         Frivillige ungementorer
 
Mentornetværk Middelfart
Mentornetværk Middelfart blev oprettet i 2008 af Jobcenter Middelfart og Det Lokale Beskæftigelsesråd i fællesskab, efter at Jobcentrets virksomhedsmentorer begyndte at efterspørge mere faglig viden i forhold til specifikke problemstillinger hos de mentees, de mødte i deres daglige arbejde.
Formålet med mentornetværket er at støtte medarbejdere, der fungerer som mentorer i offentlige og private virksomheder, samt at give mentorerne mulighed for kontinuerligt at få ny inspiration til mentorrollen. Mentorerne har desuden mulighed for, i smalle netværk, at erfaringsudveksle på tværs af virksomhederne.
Alle i Middelfart kommune der er mentorer, eller har en mentorlignende funktion, kan blive medlem af netværket.
 
Mentornetværket afholder årligt 3-4 arrangementer og oplæg, emnerne for oplæg bestemmes af mentorerne. Hvis der er behov støtter mentornetværket mentorerne til at indgå mindre netværk, der arbejder med specifikke problemstillinger.
Samtidig udsender Jobcentret og LBR 6 nyhedsbreve om året til medlemmerne af netværket.
Det Lokale Beskæftigelsesråd dækker udgifterne til netværkets arrangementer, ligesom LBR en gang årligt kårer årets virksomhedsmentor. Fra 2010 kåres også årets frivillige mentorer.
 
Mentornetværk Middelfart køres af Udviklingskonsulent Kia McDermott of Mentorkoordinator Ulla Sørensen
 
 
 
Frivillige ungementorer
I 2010 besluttede Jobcenter Middelfart og LBR at forsøge at understøtte ungdomsindsatsen ved at uddanne frivillige sociale mentorer der kunne støtte unge med problemer ud over ledighed. Jobcentret har ansat Ulla Sørensen som mentorkoordinator og samtidig stiller Det Lokale Beskæftigelsesråd udviklingskonsulenten til rådighed for arbejdet. De frivillige mentorer gennemgår en uddannelse med særlig henblik på målgruppens problemstillinger og bliver herefter matchet med en mentee. Mentorarbejdet foregår i samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner.
 
Der er pt. 80 aktive frivillige sociale mentorer i ungementornetværket, der har stor succes med at fastholde unge i uddannelse.
 
 
Forening for Frivillige Sociale mentorer tilknyttet Jobcenter Middelfart.
De frivillige sociale mentorer har oprettet en forening så de har mulighed for at søge fonde for at dække udgifter til arrangementer og udflugter.
 
Kontakt: Formand Gunnar Jørgensen tlf. 3016 4615

 

 

Hvis 


Vil du vide mere om mentornetværk Middelfart, eller ønsker du at blive medlem så kontakt:
Mentorkoordinator Ulla Sørensen tlf. 8888 4965
Udviklingskonsulent Kia McDermott tlf. 8888 5185